Det sidder i kroppen

Selv om der er varme i stuen, sidder kulden i kroppen; den kryber langs gulvet, og bare man åbne en dør, bliver man nærmest grebet af vinterens kolde hånd.

Og kulden er ikke det eneste, der sidder i kroppen – livet sidder i kroppen. Skulderen er slidt. Man kan snart ikke løfte armen så meget at man kan få skeen op til munden, og gigten sidder i mange led.  Sorger og bekymringer har det med at sætte sig i kroppen så det kan mærkes.  Og den dårlige samvittighed, der hober sig op i høje bunker, trykker og klemmer i kroppen.

Det sidder i kroppen det hele.

”Det skal mærkes, at man lever”, sagde min mor – og det gjorde Johannes Møllehave senere.

Og det kan det så sandelig  også … mærkes, at man lever.

Det gør Han også

Det er januar , julen er forbi; vi har passeret nytår.

Men vi har julen med os, som har fortalt os, at Gud kom til os i et lille menneskebarn, der voksede op med smerterne, kulden, sorgen og alt det slid, livet gi'r, så det sætter sig i kroppen. 

Han blev kød og tog bolig i blandt os, og vi så Hans herlighed – og dermed blev der osse sat lys på vores  herlighed … den herlighed, som vi har fra Gud - alle os, for hvem livet har sat sig i kroppen.

Elskende

Jeg kan ikke vurdere, om det er en fejl, at vi får ondt – heller ikke, om det er meningen,  men jeg ved  som troen kan vide det,  at de lemmer, der værker er Guds elskede, - og de vil gerne være vores elskede lemmer.

Man kan hade sin krop, når den gør ondt, men man kan også elske den, for ved siden af smerterne sidder Guds krælighed. Han har blæst sin ånde i vores krop – vores lemmer – så de har fået liv. Og vi har levet.

Ligesom man kan se på det uartige barn eller den frække unge og få øje på Guds herlighed i samme væsen – sådan, tænker jeg, - kan vi se på de krogede hænder og få øje på Guds herlighed der. Det er hænder, som er elskede – hænder, som Gud holder af og som skal passes på.

Han kom ikke for at kræve  men for at elske os der,  hvor livet gør ondt … osse i kroppen.

Så kan vi gå ind i det nye år med hans kærlighed  til os.

Der, hvor livet sidder – sidder Han ..

Han har sat sig elskende i vores slidte kroppe.

Godt nytår!

Ulla Horsholt, sognepræst