Jesus siger: Jeg er verdens lys. Den der følger mig skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Johannes Evangeliet kap. 8 vers 12

Den 2. februar er det kyndelmisse. De fleste af os kender udtrykket fra Blichers ”Det er hvidt herude”, hvor kyndelmisse slår sin knude overmåde hvas og hård. Mange af os har måske glemt denne mærkedag 2. februar, hvor man fra gammel tid slog fast at nu var man halvvejs gennem vinteren. Forrådet kunne tjekkes. -- Var der det halve tilbage, både til mennesker og dyr havde man regnet rigtigt. Var der mindre eller mere end halvdelen kunne det betyde glæde eller bekymring. Kyndel kommer af det latinske candel, eller candel, lys og misse af messe, gudstjeneste. Så ved kyndelmisse er det lyset vi fejrer. Det er også ved kyndelmisse at vi for alvor mærker at lyset er ved at vende tilbage. Morgnerne bliver længere og eftermiddagen ligeså. Lyset er kraftigt på vej tilbage. Lyset er i færd med at fortrænge mørket.

Lys og mørke er to begreber som vi ofte tænker om, som to hære der møder hinanden på slagmarken og kæmper om magten. Lys mod mørket. Det gode mod det onde. Men sådan skal vi ikke opfatte lys og mørke. For sandheden er at mørket overhovedet ingen magt har over lyset. Mørket formår intet i mødet med lyset. Intet mørke, lige meget hvor tungt og dybt det er, vil kunne besejre selv det mindste lys, der bliver tændt. Tværtimod vil det lille lys stå meget tydeligere jo mørkere, der er omkring det. Jesus er verdens lys og vi læser ved juletid at mørket greb det ikke. Det kunne ikke få bugt med lyset. Mørket er i virkeligheden en snylter på lyset. Det bidrager med ingenting. For mørket har kun sin eksistens, der hvor lyset er fuldstændig fraværende.

Når Jesus siger jeg er verdens lys så skal det ikke forstås, som at han er en stor projektør, der skinner ned fra himlen på jorden og oplyser vores klode. Det kan vi konstatere ved selvsyn. Vi skal nærmere forstå det, som at vi mennesker er ramt af en blindhed, som gør det svært for os altid at se lyset fra Jesus. Vi kan ikke altid se meningen med tilværelsen, eller se meningen med det mørke som vi så tit møder her i dødsskyggens dal. Men når Jesus siger, at han er verdens lys, så stiller han sig selv over for dødens mørke, som et alternativ, og han siger, at gennem sit liv og sin opstandelse, bringer han et lys til verden, som kan bestå og kan lede os gennem vores vandring her på jorden. Opstandelsens lys er lyset som aldrig blæses ud, for Jesus har en gang besejret dødens magt, og dermed er den ham underlagt for altid. Derfor kan Jesus sige, at den der følger ham skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Glædelig kyndelmisse og god februar!

Kristian Vestergaard