Et lys skal ikke være ret stort, før det betyder mere end mørket. Selv det mindste lys magter at vende vore ansigter bort fra mørket hen imod sig, så der står lys i øjnene og smil om munden. Lyset i mørket er opløftende. Det lover godt. Det er tegn på liv og glæde. Men samtidig også afslørende for det, som ikke tåler lyset.
Det jødiske folk kendte så udmærket landflygtighedens mørke fra tiden i Babylon. Havde de ikke haft Guds løfter om frihed som et lys i mørket, så var de gået til som folk. Da dagen så kom, hvor de igen kunne vende hjem i frihed, blev det vigtigt for dem at samle alle de løfterige ord i en bog. 
Det er den, vi kender som Det gamle Testamente. Loven og profeterne kaldte de den. I den var ordet om en, der skulle komme og åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, der sidder i fangehullet, ud af mørket. Men hvornår ville han komme? For det var sikkert og vist, at det var det, man trængte til. Vel havde man fået friheden, men selv i friheden er mørkets magter på spil. De mange love og regler, som skulle overholdes, pressede alt for let mennesker ud i mørket i den tro, at de ikke var gode nok og heller aldrig ville blive det.
Men så sker det!  Jesus vender hjem til Nazaret, går ind i synagogen, får lov at læse dagens tekst og læser så ordene om ham, der skal komme og åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, som sidder i fangehullet, ud af mørket. 
Da han er færdig med at læse, løfter han blikket, ser på forsamlingen og siger så:

JEG ER KOMMET TIL JER.

JEG ER - det er Guds navn og nu stod han så lyslevende foran dem. Da jubler de alle. Der kommer lys i øjnene og smil om munden - lige indtil man ser og genkender ham som Josefs søn fra Nazaret. Sådan skal Gud ikke komme - som et helt almindeligt menneske! UD! råber man og fører ham ud til kanten af en klippe, for at styrte ham ned. Men Jesus vender rundt og baner sig vej ned imellem dem.

Som et lys i mørket kom han, gik ned i vor midte og lyste for os med sit liv og sin kærlighed og det helt ind i dødens mørke. Derfra lyses der nu på os, så ingen mere skal tro, at de er sat udenfor Guds kærligheds rækkevidde. 
Derfor tænder vi lys i adventskransen. Vi lader lys efter lys skinne os i møde, så vi på årets mørkeste tid kan fejre Guds kærligheds komme til verden som et lys i vort mørke - et lys, der vil række året om og som ingen i verden kan slukke.

Birgitte Strand-Holm