To lys på et bord... Tre forløsende ord

Virker den overskrift bekendt på dig? Det gør den sikker, hvis du ikke er helt ung, ligesom mig. Jeg husker ordene fra en gammel schlager og kan stadig høre sangeren Otto Brandenburgs hæse stemme i mit indre øre.
To lys på et bord - tre forløsende ord. Ordene signalerer en romantisk stemning mellem to personer. Ordene handler om nærhed og samhørighed og vi må gå ud fra, at de tre forløsende ord lyder sådan: "Jeg elsker dig".

To lys...
Ved gudstjenester og kirkelige handlinger i Sct. Peders Kirke er der også tændt to levende lys på et bor. Det er de to store lys på alterbordet. Også de lys signalerer noget særligt.
Lyset til venstre symboliserer Det gamle Testamente med Loven og De ti Bud, og lyset til højre betegner Det nye Testamente med Evangeliet om Jesus Kristus - tilsammen to lys, som Gud har givet os mennesker at gå efter her i livet. Alterlysene giver en særlig stemning og nærhed, idet de fra hver sin side kaster lys indover alterbordet, ligesom når vi tænder levende lys på bordet, når der skal sidde spisende gæster.

... på et bord
Alteret i kristne kirker symboliserer det bord, hvor Jesus holdt det første nadvermåltid med sine 12 disciple. Det foregik den sidste dag, de var sammen - den vi kalder skærtorsdag, og hvor han under aftenmåltidet uddelte brød og vin og sagde: at "brødet er mit legeme" og "vinen er mit blod, som udgydes til jer til syndernes forladelse".
Det kristne alter er altså ikke en videreførelse af det gamle jødiske offer-alter, hvor folk skulle ofre forskellige dyr til Gud for at blive rene for ham. Hvis man skal tale om Jesu død som et offer, så er det absolut det sidste offer, nogen skal give, og som han gav frivilligt, for at mennesker til alle tider kan vide, at de derigennem er rene for Gud og tilhører ham.
I kirkens første tid var bordet så stort, at der kunne sidde mange rundt om det, men senere, f.eks. under de store forfølgelser af de kristne i Rom, da det blev forbudt at samles, måtte man klare sig med mindre borde.
I katolsk tid havde man - foruden højaltret, hvor kun Gud som Fader, Søn og Helligånd blev tilbedt - nogle små sidealtre. Ved væggen ind mod skibet havde de fleste kirker på nordre side i korbuen et Jomfru Maria-alter og på sydsiden et alter for kirkens særlige skytshelgen, som man kunne ære på de steder i kirken.
Hertil kunne komme adskilligt flere altre andre steder i kirken, som I nok har set det i  sydeuropæiske kirker. I det 8. århundrede fandtes der 30 altre i katedralen i York, England. Det store behov for altre skyldtes bl.a. et stigende antal privatmesser, og at der kun måtte læses messe ved samme alter én gang om dagen.
Efter reformationen, som blev gennemført i Danmark i 1536, forsvandt disse sidealtre efterhånden. De blev fjernet, fordi den katolske lærer om helgener og deres forbøn for mennesker overfor Gud blev betragtet som værende i modstrid med Biblen. Kun Jesus Kristus er vores talsmand hos God, ikke andre. Gud tilgiver syndere alene ud af sin egen godhed og nåde og ikke ved helgeners forbøn. I gamle danske kirke, kan man stadig se rester af gamle Maria-altre - de små fremspring i det nordlige hjørne op til korbuen, dog ikke i Sct. Peders Kirke, som jo først er bygget i 1902.

... tre forløsende ord
"Jeg elsker dig" kan siges på mange måder, også med andre ord. I Det nye Testamente og i gudstjenestens liturgi er der mange ord for, at Gud elsker os. Og i sang og i bøn giver vi udtryk for, at vi håber og tror på Guds kærlighed. Når det drejer sig om forløsende ord - ord som giver modtageren glæde og tryghed, så kan man fremhæve de ord, der siges til os, lige inden vi går ned fra nadvermålidet: "Fred være med dig!" Den, som lige har spist med Herren ved hans bord, forstår at der er stor dybde i de fire ord.
Af andre forløsende ord i gudstjenesten kan nævnes den såkaldte aronitiske velsignelse, som lyder således: "Herren velsigne dig og bevare dig; Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig; Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!" Moses og hans broder Aron fik den besked af Gud, at de skulle velsigne israelitterne med de ord. Siden Martin Luther reformerede gudstjenesten i 1500 - tallet, har de ord lydt til menigheden ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Velsignelsen lyses fra alteret af præsten og afsluttes med kortegnelse.
Jeg hører ofte folk sige, at de oplever velsignelsen som de stærkeste og mest forløsende ord i en gudstjeneste. Og det skyldes vel, at det kan mærkes helt ind i hjertet, at der sker det, der siges, nemlig at Gud på en særlig måde bliver nærværende hos gudstjenestedeltagerne med sit lysende, kærlige og fredsskabende blik.
Almindeligvis er det kun præster, der tager velsignelsens ord i munden. Men da den aronistiske velsignelse kan læses i Bibelen, som jo er alles eje, så må velsignelsen også kunne bruges af andre end præsten. Du kan jo selv prøve at tage ordene i munden.
Eller prøve at tænke på en bestemt person og sig så til Gud: "Gud, velsigne dette menneske!" Jeg tror, ordene på forbløffende vis både vil virke tilbage på dig selv og ikke mindst lade dig mærke din kærlighed til dette menneske. Tre forløsende ord fyldt med kærlighed: HERREN VELSIGN DIG!
Børge Jensen